Sådan får du den flotteste græsplæne i hele nabolaget

Sådan får du den flotteste græsplæne i hele nabolaget

Ønsker du en græsplæne så flot, som den Özil og Giroud løber rundt på ovre på Emirates Stadium i Arsenal? Jeg har lavet en enkel opskrift til dig, så du kan snart kan læne dig tilbage og nyde udsigten over den smukkeste græsplæne i hele nabolaget. Fri for mos og ukrudt.

Græsplæne

Fjern mos

For at græsset skal blive flot og kraftigt, er det vigtigt, at du fjerner mosset i din græsplæne. Hvis mosset ikke bliver fjernet, vil græsset skulle slås mod mosset om jordens næring. Du får det flotteste resultat, hvis du her gør en god indsats. Start i marts/april med dette.

Giv din græsplæne noget jernvitriol. Jeg valgte noget, der kunne opløses i vand og sprøjtede det på. Mosset vil efter kort tid blive helt sort og dø hen.

Det er en god ide at fjerne det døde mos, så plænen får godt med luft. Du kan fjerne mosset med en mosfjerner eller en rive. Med rive er klart det hårdeste. Du kan også vælge at lade mosset ligge, men at fjerne det giver det flotteste resultat. Spørg evt. din pensionerede far om han vil hjælpe. Han føler sig nyttig, og du får hjælp – det er win win for begge.

Dine græsplæne ligner nu højst sandsynligt en pløjemark med græs strittende hist og her. Men fortvivl ikke. Snart vil du kunne nyde udsigten over den flotteste græsplæne i hele nabolaget. Har du nogle store bare pletter, kan du vælge at efterså med lidt græs.

Gødning

Det næste din plæne skal have er noget gødning. Dette vil styrke din græsplæne, så den får stærke rødder, begynder at gro og får en flot farve. Gødning er vigtigt, så mosset ikke igen tager over. Jeg valgte noget gødning i små kugler, der blot skulle strøs ud. Drop at køb en smart strømaskine. Spar hellere pengene. Put gødningen i en spand og strø det ud med hånden.

Klipning

Det værste er nu overstået. Nu skal plænen kun slås hver 4.-5. dag. Klip ikke græsset for kort!! Dette beskadiger græsset. 3-5 cm er fint. Hellere slå græsset lidt oftere end at du klipper den helt i bund én gang om ugen.

Hvad med ukrudt?

Jeg købte noget ukrudtsfjerner, som jeg sprøjtede med. Efter en uge dør ukrudtet. (Det er vigtigt at huske, at ukrudtsmidler skal omgås med forsigtighed! Hold derfor børn og husdyr væk, lige efter du har sprøjtet og sørg for at vaske hænder.) Er din plæne lille som min, så tager det kun et par minutter om ugen at hive op. Du kan jo evt. gøre det til en hyggelig stund sammen med dine børn.

I juni/juli kan du igen give din plæne noget gødning. Du vil blive overrasket over, hvor flot og tæt den bliver. Undlod dog at gøde li’ inden du tager på ferie, ellers kommer du hjem til en laaang plæne.

Fra start af april til juni fik jeg på kort tid den flotteste, tætteste plæne. Selv turisterne stopper op og kigger på den :o)

God fornøjelse!

Sådan så plænen ud, da vi flyttede ind. Se venligst bort fra de to håndværkere. Det var nogle, der malede mit stakit (onkel og farmand).

Græsplæne


Min indkøbsliste:

JERNVITRIOL / Gå til shop.

PLÆNEGØDNING / Gå til shop.

PLÆNERENS / Gå til shop.


6 thoughts on “Sådan får du den flotteste græsplæne i hele nabolaget

    1. Kære Tim. Desværre ikke. Jeg vil anbefale du trimmer dit bryst med en skægtrimmer, evt. brug en pincet, alt efter hvor meget hår du har. Vil du have det til at gro, så siges der, at det er en god ide at udfordre sig selv. Skovl sne i 20 minus grader, bær tunge sten, hold et foredrag, rejs til et andet land, flyt hjemmefra, bliv far, skift job til minearbejder, det gir alt sammen hår på brystet. Håber mine svar kan bruges. Kh Martin

  1. Flot plæne. Den er også god at cykle på (selvom du næsten får et føl når det sker)!
    Ja du er da en rigtig Teichert efter du har fået den perfekte plæne. Tænk at det sku komme så vidt.

    1. Forleden var det to tyske pensionister der stoppede op og spurgte hvordan jeg dog i alverden havde fået gjort den så flot, og så uden ukrudt. hehe.

      Hvad din mand angår, så er han ikke velkommen mere med hans mountainbike. Så enten kommer du alene og lader tossen blive hjemme, eller du tar ham med og i kommer i bil. Fremover vil han blive pålagt en græsbøde hvis han cykler på den :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *