Browsed by
Tag: Bonusfar

Sådan bliver du en bedre bonusfar

Sådan bliver du en bedre bonusfar

I 2016 blev der i Danmark gift 30.767 par. Der blev skilt 17.222. Et par tryk på lommeregneren viser, at 51 procent af alle ægteskaber ender i en skilsmisse. Ofte er der også børn med i billedet. De mange skilsmisser og nye parhold resulterer i, at der en del, som har fået titlen bonusfar/bonusmor. Hvis du hører til denne kategori, så vil du kunne få gavn af at læse dette indlæg.

Bonusfar

Hvorfor det hedder bonusfar, ved jeg ikke. ‘Bonus’ kommer af latin og betyder ‘god’. Vi bruger det ofte, når vi får noget ekstra (positivt). Om barnet også ser det som en bonus at få en ekstra far/mor? Jeg tror det næppe. Det er vel de færreste børn, der ønsker sig en ekstra far eller mor. Altså hvis de har en i forvejen. Men lad os bare kalde det bonusfar i dette indlæg, så alle ved, hvad vi snakker om. For nemhedens skyld skriver jeg til ‘ham’, og han har en bonussøn.

Nu findes der ikke en familie der er ens. Og alle kommer ind i forholdet med hver deres kuffert fyldt med ting fra fortiden. Jeg har ikke nogen skræddersyet løsning til dig. Men jeg vil alligevel gerne give dig et par tips med på vejen. Gem det som du synes, du kan bruge til noget. Resten lader du ligge.

Read More Read More